Jeg har i et
tidligere indlæg MOOC
– også for praktikere beskæftiget mig med, hvad en MOOC er for en
størrelse. Her definerede jeg en MOOC på følgende måde: ”En MOOC er et
netbaseret undervisnings- og læringsmiljø frit tilgængeligt for alle. Der er
ingen adgangskrav, ligesom der heller ikke skal betales for deltagelse. Graden af
deltagelse er op til hver enkelt deltager selv.”
I
UCSJ (University College Sjælland) har vi arbejdet med at designe MOOCs de
sidste ca. halvandet år. Det har vi gjort inden for rammerne af et projekt støttet af Region Sjælland, der hedder 'Læring Uden Grænser' (LUG) Vi har sammen med RUC lavet en række MOOCs, hvoraf
nogle har været afprøvet, mens andre stadig er ved at blive konstrueret. Vore
designs har rettet sig til en stor gruppe af lærere, hvor mange tusinde i
øjeblikket står og mangle undervisningskompetencer i et eller flere fag som
følge af de bestemmelse i den nye Folkeskolelov, hvor lærere kun må undervise, såfremt
de formelt set har bestået faget.
Et
andet eksempel er en MOOC, vi er ved at lave nu, som er henvendt til folk, der
er interesseret i selv at komme i gang med en MOOC. Denne MOOC skal primært
være styret af deltagerne og have centrum i et online community, hvor
deltagerne udveksler erfaringer med hinanden, og samtidig kan de trække på
nogle ressourcer, som vi har samlet og gjort tilgængelige.
Den
første MOOC, der blev resultatet af UCSJs arbejde med MOOC, blev designet af
Malene Erkman. Denne MOOC er et undervisningsforløb i et PD (Pædagogisk
Diplomuddannelse) i Videnskabsteori.
Vi
vil her præsentere de tre designeksempler på, hvordan MOOCs og MOOC-hybrider i
LUG-projektet tager sig ud. Eksemplerne er stillet op på samme måde ved først
at klargøre, hvad formålet med MOOC’en er, og hvilke brugere den retter sig
mod. Disse to aspekter må klargøres, før en MOOC startes op, da de er afgørende
for, hvordan MOOC’en skal designes. På grund af MOOCs princip om åbenhed står
udbyderen med en ekstra udfordring, hvis formålet med en MOOC ikke genkendes
hos målgruppen.
Designet afgøres altså
af formålet og målgruppen. Derudover vil der til formålet være knyttet en række
(faglige) læringsmål, der skal opfyldes, for at MOOC’en lever op til sit
formål. Læringsmålene kan være implicitte, men hvis man vil sikre et robust
design, vil det være godt, at designeren har en klar forståelse af de (faglige)
læringsmål. Afgørende for designet er
også den forståelse af læring, indholdet i MOOC’en genereres ud fra.
Læringsforståelsen har betydning for, hvordan de enkelte elementer i en MOOC
skal præsenteres, rækkefølge, modaliteter osv. Læringsforståelsen har også
betydning for, hvilke typer af aktiviteter og hvilke typer af feed-back, der
skal være i MOOC’en.
Vi får derved nedenstående
figur (figur 1), der udpeger de væsentligste punkter for, hvordan en MOOC er
konstrueret. Modellen kan anvendes som en guideline eller huskeliste, når man
selv skal i gang med at designe en MOOC. Modellen kan imidlertid også anvendes
analytisk i en typologisering af MOOCs.
Med udgangspunkt i denne model følger her tre designeksempler
på MOOCs i LUG, der grundet forskellige formål, målgrupper og
læringsmål er designet grundlæggende forskelligt fra hinanden.
Designeksempel 1 – Videnskabsteori på diplomniveau
Formål og brugere
MOOC’en om videnskabsteori har et tydeligt læringsmæssigt
formål i forhold til videnskabsteori som et element af en formel uddannelse.
MOOCens formål er en spejling af formålet med modullet i videnskabsteori på
diplomuddannelsen kombineret med fleksibel adgang.
Den benytter sig også af en tydelig strategi (og dermed
forståelse) for læring, idet den situerer indholdet i forhold til forskellige
MOOC-deltageres hverdagsliv, personlige interesser, læringsbehov og personlige
målsætninger. MOOC’en ønsker at udforske de uudnyttede potentialer, der kan
findes i koblingerne mellem eksisterende
formelle uddannelsestilbud og læringsbehov i University College Sjælland
(UCSJ.dk) og uformelle uddannelsestilbud
og læringsbehov tilknyttet professioner og arbejdsfelter som UCSJ’s uddannelser
henvender sig til. Dermed udforsker lanceringen af MOOC’en rammerne for de
mulige koblinger mellem professionsuddannelser og –arbejde set fra et
læringsperpektiv.
Designprincipper
De følgende principper har struktureret arbejdet med
MOOC-designet. Stærkt
profileret tidsafgrænset forløb med klare strukturer og progression i forløbet
- Fokus på re-mix og genbrug af eksisterende ressourcer på internettet
- Spejling af face-to-face videnskabsteori PD modul på materialesiden og mulighed for at tage en formel afsluttende eksamen
- MOOC’en som underviser - det vil sige ingen aktiv undervisertilstedeværelse udover i videoklip mm.
- En formidlingsorienteret MOOC
- Fleksibel adgang
- Fokus på den ’selvkørende’ studerende
- Anvendelse af peer-to-peer-feedback
- Anvendelse af opgaver til bedømmelse
- Inddragelse af hverdagserfaringer ift. Videnskabsteoretisk begrebsbrug
Designbeskrivelse
Som det også fremgår af de guidende principper er de fleste
elementer i MOOC’en klassiske MOOC-elementer. Der er en gennemgående underviser
i en række videoer, der er med til at sikre en oplevelse af
undervisertilstedeværelse, ressourcerne er næsten udelukkende hentet fra
allerede eksisterende online materialer, der er tilgængelige steder, og de er
sammensat på en overskuelig og relevant måde. MOOC’en har en klar uge-struktur
med faste indholdsdele som bliver gjort tilgængelige for kursisterne på i
forvejen fastsatte datoer.
I MOOC’en er det ekspliciteret at kursisterne forventes at
bruge mellem seks og otte timer om ugen på at studere forløbet. Tiden fordeles
med 40 % til gennemgang af resurserne, 40 % til løsning af opgaver og 20 % til
at kommentere og vurdere de øvrige deltageres opgaver. Aktiviteterne bliver
vurderet med et pointtal som et led i at sikre og motivere til aktiv deltagelse.
Scoren udgøres 80 % af vurderinger fra meddeltagere, mens de resterende 20 %
udløses, hvis kursisten hver uge har været aktiv i vurderingen af meddeltageres
opgaver. For at gennemføre MOOC’en og modtage et bevis skal den afsluttende
score være på minimum 80 %.
Det uformelle og det formelle niveau kobles blandt andet
gennem ugeopgaverne og de ugentlige tematiske oplæg til diskussioner i forums.
Opgaverne er planlagt så alle kan deltage og inddrage eksempler fra egen
hverdag. Hverdagsaktiviteter som at læse nyheder eller spise slik kobles til de
professionsrettede videnskabsteoretiske tekster og kan på den måde ramme en
bred vifte af kursister. Diskussioner er i forlængelse af opgaverne medvirkende
til at sikre, at den brede kursistgruppe får glæde af hinandens indgangsvinkler
til stoffet.
Målgruppen er typisk folk, der overvejer eller allerede har
besluttet sig til at tage en diplomuddannelse. MOOC’en tilbyder en ’smagsprøve’
på, hvad det vil sige at læse en diplom. Målgruppen er også bestemt ved, at de
er i en livssituation, hvor de også prioriterer andre aktiviteter end (efter-
og videre-)uddannelse. Det kan være, at de er i arbejde, har mange
familiemæssige forpligtelser eller ikke er så mobile. Målgruppen er også
kendetegnet ved en høj grad af motivation, da MOOCen ikke prioriterer
motivationsstilladsering i nogen nævneværdig grad. Dog er hverdagskoblinger og
peer-to-peer-kommentering medvirkende til at fastholde deltagerne, hvilket også
kan siges om de relativt korte deadlines, der er i forløbet.
Designeksempel 2 – Supplerende Undervisningsfag for
Lærere
Formål og brugere
Formålet med MOOC’en Supplerende Undervisning for Lærere
hænger sammen med den udfordring mange af landets kommuner står overfor som
følge af den nye folkeskolereform. Ifølge denne skal alle lærere, der
underviser i et fag i Folkeskolen inden 2020 have kompetencer svarende til et
undervisningsfag (tidligere linjefag). Dette kan ske gennem formel eksamen
eller ved, at en skoleleder realkompetencevurderer læreren. Brugere af MOOC’en
er således kommunalt ansatte lærere, der allerede har undervisningserfaring i
et fag, men som er uddannede i at undervise i en række andre fag.
Omstændigheder har gjort, at de underviser i et fag, de ikke er uddannet i.
MOOC’en tilbyder en struktureret måde for lærerne at opnår de nødvendige
kompetencer, så den kompetencegivende eksamen i undervisningsfaget kan bestås.
Supplerende Undervisningsfag for Lærere er blevet til i
samarbejde med Roskilde Kommune og Roskilde Lærerforening, der enige om, at
Roskildes lærere skal tilbydes et kompetenceforløb med henblik på at kunne gå
til formel eksamen. MOOC’ens indbyggede designudfordring bliver dermed at skabe
en fleksibel efter-videreuddannelsesmodel for at imødekomme folkeskolereformens
krav. MOOC’en skal designes således at de deltagende lærere modtager en så
målrettet uddannelsespakke som muligt, der dels gør denne store kommunale
udfordring økonomisk overkommelig og samtidig virker motiverende for de
deltagende lærere. Deltagerne vil have mulighed for at afslutte deres
uddannelse med en formel eksamen hos læreruddannelsen i UCSJ.
Designprincipper
De guidende principper for udviklingen af MOOC-designet:
- Konceptet skal kunne identificere et specifikt ”kompetencegab”, der skal sikre et så målrettet forløb som muligt.
- Konceptet skal for kursisten udpege et specifikt undervisningsindhold på den digitale platform (MOOC), som matcher kompetencegabet, der skal pejle kursisten mod den viden han eller hun har brug for
- Undervisningsindholdet skal være fuldt dækkende for kompetencegabet, der vil gøre det muligt at kunne tage den formelle eksamen
- Konceptet skal facilitere, at lærerne knytter deres egen undervisningspraksis til undervisningen gennem MOOCen
- Konceptet skal understøtte at de deltagende lærer får dokumenteret deres fagfaglige og de fagdidaktiske
- Kompetenceudviklingsforløbet skal kunne tilgås fleksibelt i tid og rum og derved kunne indpasses i lærernes arbejdsliv
- Kompetenceudviklingsforløbet skal kunne tilgås og gennemføres som enkeltperson og samtidig give mulighed for, at lærerne kan samarbejde i studiegrupper
Designbeskrivelse
På baggrund af de guidende principper er der blevet udviklet
en trefaset studiemodel. Første fase identificerer kursistens individuelle
kompetencegab i forhold til et givent undervisningsfag. Denne fase består af en
selvevalueringstest og en vejledende samtale. Fase to indeholder arbejde med
videnstilegnelse i MOOC’en og løbende dokumentation af færdigheder i en digital
portfolie. Fase tre er den afsluttende formelle eksamen.
I MOOC-regi er der som nævnt tradition for at deltagerne selv
definerer succeskriterierne for deres deltagelse. Et af principperne for
nærværende MOOC er imidlertid, at kravet om den afsluttende formelle eksamen.
Læringsmålene er på denne måde givet med eksamensbestemmelserne. Da deltagerne
formodes at have kendskab til en række af de emner, metoder og det faglige
indhold på forhånd, benytter MOOC’en slag ’præ-test’, der skal hjælpe
deltagerne med at afklare deres forudgående faglige og fagdidaktiske viden og
kunnen.
MOOC’en indledes med særligt udviklet selvevalueringstest der
genererer to profiler i forhold til de kompetencemål, der er tilknyttet de nye
undervisningsfag i læreruddannelsen jf. UCSJs studieordning for
læreruddannelsens fag. Vidensprofilen
viser lærerens vidensniveau og udpeger de vidensmål, som læreren bør arbejde
videre med før eksamen. I tilknytning til denne profil udpeger testen, hvor i
den digitale platform læreren kan arbejde med de manglende vidensområder. Dokumentationsprofilen viser, i hvor høj
grad læreren kan dokumentere de færdigheder, der indgår i undervisningsfaget. Tilsammen
udgør de to kursistens individuelle kompetenceprofil og udpeger specifikt, hvor
i MOOC’en, der skal arbejdes med vidensmål og hvilke færdigheder kursisten skal
sørge for at kunne dokumentere inden han eller hun er klar til at gå til
eksamen.
Samtlige kursister i MOOC’en får dermed udpeget en individuel
læringssti. Dette betyder, at indholdet i MOOC’en ikke kan designes med en
indbygget progression. Indholdet er i stedet organiseret efter en fælles
skabelon over temaer, hvoraf 12 tilsammen udgør et modul i læreruddannelsen.
Temaerne består af en introvideo, en oversigt over kompetencemål, en eller
flere kernetekster, supplerende tekster og øvelser, en vidensquiz, en
temaopgave knyttet til praksis og forskellige vejledninger i relation til
aflevering, feedback og dokumentation. Progressionen er dermed placeret hos
kursistens i dennes individuelle portfolie og kompetenceprofil.
Da kursisterne i kraft af MOOC’ens design bevæger sig
forskelligartet rundt i MOOC’en på jagt efter udfylde deres kompencegab, skabes
en ny udfordring i forhold til at give feedback kursisterne imellem. Løsningen
på dette problem er fundet gennem en diskussionforumfunktion, hvor alle opgaver
skal afleveres i de forskellige fag. Herfra er det kursisternes ansvar at give
feedback til de temaopgaver, der på det tidspunkt de skal give deres feedback
har fået modtaget mindst af den.
I MOOCen opereres der også med, at deltagerne afleverer
opgaver, som de kan vælge at få underviserfeedback på.
Supplerende Undervisningsfag for lærere er en hybrid, hvor
MOOC-elementer indgår og kobles til et formelt lag. Designet undergår en
løbende udvikling, og et af de mest pivotale punkter er dets massivhed forstået
som skalerbar i det uendelige. Indfrier designet dette har LUG-projektet
medvirket til at udvikle en af de mest fleksible og målrettede
efteruddannelsesmodeller, der kan komme ikke bare kommunernes udfordring med
folkeskolereformens krav i møde, men samtidig sikre kompetent undervisning af
regionens elever og måske på sigt være frontløber fra andre lignende
professioner.
Designeksempel 3 – Mooc om Moocs
Formål og brugere
Formålet
med MOOC om MOOCs er overordnet at gøre interesserede i stand til at designe
deres egen MOOC. Det er en meta-MOOC, som har selve forståelsen for MOOCs og
arbejdet med designprincipper og design af MOOCs.
MOOCen
opbygges som en brugergeneret ressourcebase, hvor folk, der har arbejdet med at
designe MOOCs, giver deres erfaringerne videre. I praksis er det (i første
omgang) erfaringerne fra LUG-projektet og UCSJs øvrige arbejde med MOOCs, der videregives
i en form, der gør det muligt for andre at designe en MOOC selv. MOOC’en sigter
dermed meget bredt i forhold til brugere, da det næsten kun er fantasien, der
sætter grænser for, hvad en MOOC kan handle om og for hvem.
MOOCen
er blevet til gennem en række af LUG-projektets workshop, hvor deltagerne har
arbejdet med at løse designmæssige udfordringer på de MOOCs, de i forvejen
arbejdede. Deltagerne har på den baggrund genereret en række principper og konkrete
emner, der kunne være en hjælp for andre MOOC-designere.
Internt
i UCSJ, der som en udløber af den store interesse LUG-projektet har genereret for MOOCs, kan MOOC’en også virke som en
kompetenceudviklende platform for undervisere, der med UCSJs satsning på MOOCs
kan komme til at skulle levere indhold til MOOCs i professionsuddannelserne.
Samtidig
er formålet at skabe en dynamisk platform, der løbende vil kunne modtage nyt
indhold både internt i organisationen og fra MOOC’ens eksterne brugere. Det er
tanken, at det indholdsmæssige i MOOC’en skal understøtte et aktivt community
af MOOC-designere eller andre uddannelsesudbydere. Designet for MOOC’en er ikke
færdigt, men en design-ide er at skabe et community af MOOCdesignere evt. i en
Google+gruppe.
Designprincipper
- MOOC om MOOCs er blevet til ud fra følgende overordnede principper:
- MOOC’en skal være dynamisk så man løbende kan arbejde videre på den.
- MOOC’ens indhold skal ramme bredt
- Alle MOOC’ens temaer skal kunne tilgås uden forudgående viden om MOOCs eller de andre temaer i MOOC’en
- MOOCen skal løbende kunne indoptage nye ressourcer
- Deltagerne skal inddrages og bidrage med egne erfaringer
- MOOCen skal formidle erfaringer fra UCSJs arbejde med MOOC
- MOOCen er ’fladt’ struktureret uden progression
- Der opereres ikke med opgaver i MOOCen
- Deltagerne opfordres til at inddrage andre platforme med henblik på forskellige typer af videndeling og videnskonstruktion
Designbeskrivelse
MOOC
om MOOCs er i høj grad i sit udgangspunkt en formidlings-MOOC. På sin vis
adskiller den sig ikke væsentligt fra en hjemmeside. Der er samlet en række
ressourcer ud fra en række temaer, som hver på sin måde relaterer sig til MOOC
som begreb. Teksterne, filmklippene og de øvrige ressourcer er alle fortrinsvis
blevet til i forbindelse med LUG-projektet. Disse ressourcer er tilgængelige
fra starten af, og det står deltagerne frit for, hvorledes han eller hun ønsker
at bevæge sig rundt.
Dermed
er det også helt op til kursisten hvad læringsmålene for deltagelsen i MOOC’en
mere konkret skal være. MOOC om MOOCs stiller sig til rådighed for den enkeltes
egne mål på samme måde som andre frie ressourcer som bøger og hjemmesider.
Alligevel
kan det give mening at italesætte ovenstående som en MOOC. Eksempelvis er der
en gennemgående underviser i en række introduktionsvideoer. Hermed skabes som
tidligere nævnt en utrolig central oplevelse for kursisten om
undervisertilstedeværelse. Til hvert tema er der også knyttet læringsmål, så
man præcist kan se, hvad der lægges op til, at man som kursist vil lære og
dykke ned i et givent tema. Tager man hele kurset fra en ende af har man dermed
mulighed for at pege på en lang række læringsmål, man skulle være i stand til
at opfylde efter endt forløb.
Selvom
MOOCen i udgangspunktet er konstrueret som en formidlingsMOOC, er den samtidig
lagt an, så den kan virke community-genererende og få deltagerne til at arbejde
sammen. I dette arbejde er det blevet tydeligt, at Moodle-platformen, som
MOOC’en er bygget i, ikke i tilstrækkelig grad understøtter vidensgenererende
eller videnskonstruerende community-dannelse, hvorfor deltagerne tilskyndes at
etablere andre fællessakber (communities) for dybere samarbejde.
Det
skal dog også nævnes, at MOOC om MOOCs indtil videre er i sin vorden. Hvordan
man laver en cross-platform-MOOC er således ikke løst udover, at deltagerne
opfordres til det.
Dette
indlæg bliver fulgt op af et senere indlæg om MOOC-typologi og ’designelementer’.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar