Hypen om Gartners 'hypekurve' - en lille kommentar

Hver gang jeg ser Gartners 'Hype Cycle' tænker jeg, hvor forførende den er, selvom den nok retteligen burde hedde Gartners Hype Curve, da den jo ikke er cyklisk. Den besidder en egen smuk logik, der virker meget overbevisende. Ja, det er klart: først er der meget virak, og mange hævder, at dette eller hint (teknologi) er løsningen på alle vore problemer. Så indtræffe skuffelsen: shit det kan jo ikke noget af det, vi havde håbet. Og endelig indtræffer den forjættende tilstand af homeostase, ligevægt, post-coital nirvana-følelse, og vi er forklaret og beroliget: så endte det alligevel godt til sidst, og det blev atter jul i den gamle købmandsgård. Denne velkendte narrativ er det, der gør modellen så velegnet til at forklare, hvordan et fænomen 'i virkeligheden er'.

Gartners 'Hype Cycle' (ref: Wikipedia)

Når jeg er færdig med at blive slået af kurvens forførende kraft bliver jeg lidt forstemt af den måde, hvorpå den oftest bliver brugt. Den anvendes som en særlig retorisk figur, der normalt skal få modtageren til at acceptere, at det fænomen, der er på tale, vil have en særlig eksistensform, som ikke svarer til den jubel, det i første omgang udløste, men heller ikke til det, som hele det traditionalistiske kor af kritikere har hævdet.
Tværtimod vil fænomenet finde en særlig eksistensform, der kendetegner en ny stabil tilstand, som i øvrigt også har ændret fænomenet, så det først er i den nye tilstand, fænomenet er kommet til sin bestemmelse. Udviklingen af telefonen er arkeeksemplet. Graham Bell troede han havde opfundet en radio og alle jublede, men så kunne den jo alligevel ikke, det man troede, og kritikerne jublede, og telefonen var 'død som fænomen', men så udviklede man en anderledes brug, der viste telefonens 'sande bestemmelse': det var en tovejskommunikationsmaskine bestemt for at forbinde to og kun to stationer adskilt i rum.
Det problematiske ved Gartners 'Hype Circle' er, at den er totalt uden belæg i virkeligheden. Det er ikke en empirisk model. Den er ikke bygget ud fra empiriske data, og den afspejler derfor ikke, hvordan fænomener (heller ikke teknologiske) udvikler sig i tid (mange fænomener vil have andre forløb), den er ikke prognostisk og siger derfor intet om det fænomen, som ikke har fundet en særlig hviletilstand i sit udviklingsforløb.
Det problematiske er for så vidt ikke, at modellen ikke har noget empirisk belæg, det problematiske er, at den ofte bruges i en retorisk sammenhæng, hvor den tilskrives at være en lovmæssighed (teknologiske) fænomener følger. Den bliver derfor også ofte brugt som et argument for, hvordan noget vil arte sig fra nu af (efter hypen og desillusionen), hvilket som sagt ikke kan underbygges med denne kurve.

Modellen er en ren tænketeknologi, og man kan anvende den til at sige, at man rent hypotetisk kan forestille sig, at et fænomen vil finde en anderledes brug en tekno-jubeloptimister eller ditto pessimister hævder. Modellen er en grafisk afbildning af, at nogle har kunnet se noget, der ligner dette forløb ud fra en psykologisk opfattelse af, hvordan fænomener er blevet modtaget (i pressen?) Man kan bruge den til at sige, at selvom mange er desillusioneret over eksempelvis el-biler, så betyder det ikke, at de ikke stadig kan blive til noget - og det er der mange, der gerne vil sige til nogle investorer, så man kan få penge for at lege med noget, man godt kan lide at lege med (og det kan som sagt heller ikke afvises).
Gartners hypede hype-kurve er ligeså anvendelse som alle mulige andre jærvtegn og bygger på rent gætteværk. Men det betyder jo omvendt ikke, at man ikke kan anvende modellen til at overveje, hvordan det vil gå med et fænomen - og det bedste ved modellen (bortset fra dens forførelseskraft) er, at den tilsiger, at fænomener altid forstås ud fra nutiden, men deres karakter af fænomen bestemmes af en ukendt fremtid. Modellen siger noget om vores manglende forestillingsevne - og det er slet ikke så slemt, hvis man gerne vil bidrage til innovation og nytænkning.